Nå. Så er den gal igen. Så skulle jeg alligevel ikke have taget min søn og hans bedste ven med på rundvisning på Glesborg Skole sidste torsdag. 80 elever på 186 kvadratmeter. Den må I længere ud på landet med.
Skolelederen stod klar præcis kl. 14 med det største smil. “Velkommen!” De to drenge på 6 og 7 år var spændte. De har hørt så meget om den der Glesborg Skole, og nu skulle vi lige have et kig på den. For fra den 1. marts er den jo deres. Hoppeborgen, svævebanerne, skolehaven og alt det andet! Det er jo aaalt for fedt.
Lidt som at være i Djurs Sommerland
Den umiddelbare følelse af at være gæst i et fremmed land forsvandt hurtigt. ”Aaiiiiii, se her!” ”Woow, så se lige dét her!” ”Heeeeey, dét er fedt!” Udråbene var ikke til at tage fejl af. Særligt besøget i SFO’en og på legepladsen var som en tur i Djurs Sommerland i en tid, hvor Corona har sat barren for underholdning massivt ned. Jeg må indrømme, at jeg som mor var ligeså duperet. Sikke et sted – kan vi ikke bare flytte derover med det samme?
Plads til at være barn
”Her må I spille fodbold indenfor. Vi har hængt et net op i loftet, så I sparker bare alt, hvad I kan!”. ”Her kan I kaste rundt med store puder, og på klatrevæggen kan I komme til toppen af Mount Everest!”. ”Her har vi Playstations, Xbox og alt muligt andet, så her skal man bare være vågen og give den gas! ”Invitationerne fra skolelederen var mange, og de kære drenge anede ikke, hvor de skulle starte. Der var alt, hvad man kan ønske sig efter en lang skoledag. Plads og mulighed for at folde sig ud. Og også plads til at søge ro oppe i hulen, inden i krea-værkstedet eller i sofaen med en bog. Plads, plads, plads. Mit hjerte sang.
Sikke en god historie, eller …
Jeg har nogle venner, som følger med fra Sjælland. De overvejer seriøst at flytte herud til os. Til Midten. De følger vores opslag på Facebook, hvor vi viser det gode liv på landet. De drømme om at få del i vores værdier. De er endda med i grupperne, som tilhører de små landsbysamfund, og de følger også med i ”Støt Midten”. Faktisk har de allerede en ejendom i kikkerten. De har købt troen på, at Glesborg Skole med overbygning bliver en realitet – og at den bliver den dejligste skole midt i naturen og med masser af plads til alle. Men nu bliver jeg selv lidt i tvivl. Er det overhovedet dét, vi skal? Og vil de andre rykke teltpælene op med alt, hvad det indebærer, for at stuve deres unger sammen på den måde, der lægges op til i notatet fra Norddjurs Kommune?
”Indenfor den bestående bygningsramme er der mulighed for at anvende fire lokaler på Glesborg Skole, som på nuværende tidspunkt anvendes til SFO og depot. Denne løsning vil betyde, at SFO’en kun har ét fælles lokale til rådighed på i alt 186 kvadratmeter til omkring 80 SFO-børn. Derudover vil SFO’en skulle benytte skolens eksisterende klasselokaler.”
Mit hjerte græder. Vores egen bolig er på godt og vel 200 kvadratmeter. Det er mere end det SFO-areal, notatet lægger op til. Det svarer til, at min søn – foruden sin egen kommende klasse, skal invitere 1., 2. og 3. Klasse med hjem til børnefødselsdag. Hver eneste dag efter skole. Uden skillevægge. Nej tak.
Investér nu for pokker i en løsning, I kan være stolte af
Jo, vi var begejstrede – og det var næsten for godt til at være sandt. Men skal man virkelig gå fra den ultimative drøm til det værste mareridt? Giv nu vores børn en skolegang og et eftermiddagsliv, som de kan vokse af. En tilværelse, som andre misunder os. Et liv, som inspirerer andre og får dem til slå sig ned her hos os.Det er ikke det samme som ”mere vil have mere”. Vi har tilsyneladende fået overbygningen – tak og hurra for det. Men det skal ikke ske på bekostning af arealerne på den måde, som I lægger op til. For så bliver der ingen elever til den overbygning.