Onsdag den 9/9 var der skænket op i glassene, grillen var tændt og MIN Landsbyklynge bød velkommen til “Skænk os din Drøm”.
Det skete som en del af projektet Liv i Den Gamle Tørvefabrik, der har til formål at gøre Stenvad Mosebrugscenter til et nyt borgercentrum i hele landsbyklyngen. Det er et projekt der stadig er på forslagsstadiet, og denne aften var skabt for at få borgerne til at komme med deres drømme, ønsker og forhåbninger til fremtiden på Mosebruget.
Så mens der blev spist og drukket blev der diskuteret muligheder for erhvervsliv, kulturliv, bæredygtighed, familier, turisme og meget andet. Masser af positive inputs – og en virkelig god stemning.